Hvad koster det?

Da Det Danske Charter for Mangfoldighed i sin tid blev lanceret, var det uden omkostning eller forpligtelser. I dag er tiden en anden. For at være med til at sikre at de underskrivende virksomhederne arbejder aktivt med diversitet og inklusion, kræves der et mindre eller større beløb afhængigt af virksomhedens størrelse. Grunden til dette er, at vi tror på, at det er de bredeste skuldre, der skal bære, og vi ønsker, at virksomheder af enhver størrelse, skal have mulighed for at blive en del af Det Danske Charter for Mangfoldighed.

Pris afhængig af virksomhedsstørrelse:

  • Virksomheder og offentlige institutioner med 1-9 medarbejdere  2.000 kr. ex moms pr. år.  
  • Virksomheder og offentlige institutioner med 10-19 medarbejdere  3.000 kr. ex moms pr. år.  
  • Virksomheder og offentlige institutioner med 20-29 medarbejdere 4.000 kr. ex moms pr. år.  
  • Virksomheder og offentlige institutioner med 30-39 medarbejdere 5.000 kr. ex moms pr. år.  
  • Virksomheder og offentlige institutioner med 40-49 medarbejdere 6.000 kr. ex moms pr. år.  
  • Virksomheder og offentlige institutioner med 50-100 medarbejdere 10.000 kr. ex moms pr. år.  
  • Virksomheder og offentlige institutioner med +100 medarbejdere 15.000 kr. ex moms pr. år.  
  • NGO’er og foreninger med +50 medarbejdere 5.000 kr. ex moms pr. år. 
  • NGO’er og foreninger med 1-50 medarbejdere kan underskrive charteret uden betaling.  

Et medlemskab løber for et år ad gangen fra 1. januar til og med 31. december. Melder du dig ind på et andet tidspunkt af året, betaler du kun for den måned og frem til 31. december. Melder du dig fx ind i april, vil du kun blive opkrævet for ni måneder. I den efterfølgende januar vil du blive opkrævet dit medlemskab på ny, som derefter vil løbe fra 1. januar til 31. december.  Alle medlemskaber uanset pris giver adgang til de samme tilbud og fordele for underskrivere herunder adgang til webinarer og fysiske arrangementer samt mulighed for at benytte et værktøj til selvevaluering af mangfoldighed og inklusion. Læs mere om medlemsfordelene her.